Ny AirTracki Stige
Ny Air
Track
i Stige
Vi takker Claus Lisberg, indehaver af Anderup El a/s for pengene til den nye Air Track
Foto: Hasse Frimodt/Fyens Stiftstidende
stige:Stige Gymnastikforening indviede i sidste uge foreningens nye Air Track sponsoreret af Claus Lisberg, indehaver af Anderup El a/s.
- Det er dejligt at kunne glæde andre, og da jeg hørte, at Stige Gymnastikforening manglede penge til en Air Track, var jeg straks med på idéen om et sponsorat. Og det er skønt at se, hvor glade foreningens børn er for den nye Air Track , der også bliver brugt i hverdagen af både Stige Friskole og børnehavebørn. Så det er en hoppepude, masser af børn har glæde af her i byen, siger Claus Lisberg.
Mette Larsen, der er formand for Stige Gymnastikforening og træner for holdet Boyz, som indviede Air Tracken, er naturligvis meget glad for de mange penge, som Claus Lisberg har givet foreningen. - Det er en flot gave, vi har fået af Anderup El a/s. Det er den første Air Track i foreningens historie. Den vil blive brugt flittigt i fremtiden, er jeg sikker på.
Og den nye Air Track skal bruges ved vores store opvisningsshow, som foregår den 20. marts i Stigehallen.
Her vil foreningens hold lave opvisninger fra kl. 12.30-16.00, siger Mette Larsen.
