kundeservice
10. marts 2010 04:00 -

Send artiklen Klimamesse med respekt i Tarup til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:
Klimamesse med respekt i Tarup
Udstllingen fra Klimamessen i Tarup Centret, der kunne opleves i sidste uge. (Fotos: Hasse Frimodt)
Foto: HASSE FRIMODT/FYENS STIFTSTIDENDE
Se flere billeder

Klimamesse med respekt i Tarup

Af Hasse Frimodt

Tarup: Klimaproblematikken står stadig højt på dagsorden, og derfor går 10 af landets største storcentre samt 10 førende virksomheder med klima som fokusområde, ind i en landsdækkende forbrugerkampagne kaldet KlimaRespekt, som fra den 16. februar til og med den 2. maj 2010 er på turné i Danmark. I sidste uge var det Tarup Centret der havde besøg af messen, hvis formål var at påvirke forbrugerleddet og dermed tage fat om klimaproblematikken der, hvor problemet skal løses og ikke kun fokusere på overordnet strategier og store klimamøder. Forbrugeren kunne finde ud, af hvor der kan spares med fordel både for miljøet og den enkeltes husstands økonomi. De handlende i Tarup Centret kunne se og høre om elbil, køkken, vindmølle, danskvandsmaskine, lavenergivindue m. m. fra firmaerne: Primo Vinduer, Aga A/S, Dantherm Air Handling A/S, Sonnenkraft Scandinavia A/S, Scandic Hotel A/S, Electrolux Home Products Denmark A/S, Impo Trading - Megaman, CBI Danmark A/S og Innovation Lab. Fredag og lørdag kunne man få gode råd til energi og miljørigtig madlavning af en Klima kok. Lokalavisen talte med nogle af de besøgende på messen og fik deres syn på klimaproblematikken.


Leif Larsen, 66 år, pensionist: - Det er vigtigt, at vi alle bliver mere ansvarlige og er med til at passe bedre på Jorden, som vi lever på og som vores børnebørn og kommende generationer skal leve på. Klimakonferencen i København i december var desværre ikke nogen succes. Men hvem kunne dog også tro, at man på knap 14 dage kunne løse verdens store klimaproblemer. Personligt prøver jeg at spare, så godt jeg kan på vand og strøm, og jeg har i mange år komposteret. Men man kan jo altid blive bedre til at passe på miljøet.

Victor Stokholm Larsen, 9 år: - Vi har ikke hørt så meget i skolen om hvordan, man skal passe på miljøet. Men derhjemme har jeg fået at vide, at jeg skal slukke for lyset, når jeg ikke skal bruge det, og at jeg skal spare på vandet.

Linda Bebe, 50 år, serviceleder: - Det er yderst vigtigt, at vi alle bliver informeret om, hvordan vi kan passe bedre på miljøet. Jeg syntes, det er vores alle sammens pligt, at vi passer på den planet, vi lever på, og som vores kommende generationer skal leve på. Jeg overvejer selv for tiden at skrotte mit oliefyr for i stedet at få solvarme eller jordvarme.

Finn Nielsen, 73 år, pensionist: - Som gammel mekaniker kan jeg godt se, at vi svinede miljøet til for mange år siden. Det var noget være griseri, det der f.eks foregik rundt om på værkstederne tidligere. Det er kun godt, at der er kommet skrappere miljøkrav til erhvervslivet. Men vi private skal også blive bedre til at passe på miljøet. Jeg er selv blevet bedre til at tænke miljørigtigt, f.eks smider jeg ikke længere batterierne i skraldespanden, de bliver afleveret hvor de skal. Det er for dårligt, hvis ikke vi alle gør en indsats, da det jo er vores kommende generationer, der skal leve i det svineri, vi andre har lavet.

Pia Dalver, 49 år, rollemodelmor: - Vi kan ikke få for mange oplysninger om, hvordan vi passer bedre på miljøet og klimaet. Vi har været nogle miljøsvin i alt for mange år, og det skal der gøres noget ved, ellers går det ud over os selv, dyrene og hele naturen. Jeg bor selv ude på landet, og her kan vi se, hvor meget svineri landmændene laver. Vandløbene er beskidte og klamme. Vi er selv gået over til brændeovn og solenergi, og jeg har været ude at se på en energirigtig bil.
Klimamesse med respekt i Tarup
Udstllingen fra Klimamessen i Tarup Centret, der kunne opleves i sidste uge.
Foto: Hasse Frimodt/Fyens Stiftstidende


flexblock