Agatheelskerfangelegpå isen
Agathe
elsker
fangeleg
på isen
Annonce:
20% rabat på krydstogter fra København! Klik her!
20% rabat på krydstogter fra København! Klik her!
$ID/[No paragraph style]:Agathe Placatka fik en pokal som det synlige bevis på, at hun var med til at vinde Iskrystal-konkurerencen for hold. Medaljen, hun har om halsen, har hun vundet ved en anden konkurrence.
Foto: Jens Nicolaisen
Agathe Placatka står på skøjter i Odense Skøjteklub. Hun går i 2. klasse på Henriette Hørlücks Skole , og så har hun to søskende, Barbara og Hedvig. I april fylder hun 8 år
Hvordan gik det til, at du begyndte at stå på skøjter?Det ved jeg faktisk ikke, men jeg kan huske den første gang, jeg prøvede. Det gjorde lidt ondt i fødderne, fordi jeg ikke var vant til at have skøjter på. Nu går det bedre, og jeg er i gang med min 3. sæson.
Hvordan er det at stå på skøjter i Odense Skøjteklub?
Det er dejligt, og jeg kan godt lide at træne. I klubben har jeg søde kammerater og gode trænere, selv om de er meget strenge. Hvis man ikke gør det præcist, som man har fået det at vide, så bliver det sagt. Men når træneren ser væk, så er det dejligt at køre afsted, sætte sig på knæ og spille rockguitar.
Det er også sjovt at lave fangeleg på isen med skøjtebeskyttere. Vi deler os op på to hold, og hver har en skøjtebeskytter, som vi lægger på isen, og så gælder om at tage hinandens skøjtebeskyttere.
Hvad er det bedste ved din sport?
Jeg vil rigtig gerne til konkurrencer, og jeg bliver ked af det, hvis jeg er syg og ikke kan komme med. Det er dejligt at stå ude på isen helt alene, og folk ser på. Det er en stor følelse.
Hvor meget tid bruger du på din sport?
Jeg træner 45 minutter hver gang - fire gange om ugen. Og så er der også træning uden for isen, hvor jeg løber, sjipper og strækker ud. Og så er der også konkurrencer.
Hvad laver du ellers i din fritid?
Om lørdagen spiller jeg også viollin, og så er jeg hjemme. Jeg har også gået til svømning, men det blev for meget.
Hvad har været sæsonens højdepunkt?
Det var nok, da vi var til Iskrystal-konkurrence i Århus, Det var rigtig fedt, at vi vandt det hele med vores hold.
Hvad er den bedste oplevelse, du har haft med din sport?
Det var første gang, jeg var til konkurrence, Det var rigtig dejligt. Det var også i Århus, hvor fik vi en 3. plads. Jeg var afsted med tre andre piger, og vi hyggede os.
Når man er færdig på isen, kan man råbe "kom så" til de andre og smide blomster og små bamser på isen. Jeg har en del bamser. Blandt andet en på min skoletaske.
Hvad drømmer du om i fremtiden?
På en måde kunne jeg godt tænke mig at blive meget god. Men det kan godt gøre mig lidt nervøs for, hvad jeg skal gøre.
Har du et sports-idol?
Ja, der er en fra min klub, der hedder Daria. Hun er rigtig god. Hun var Danmarksmester sidste år. Min træners lillebror er også rigtig god. Han er på eliteholdet, og jeg har en af hans autografer.
Hvad ser du i tv?
Jeg ser ikke så meget fjernsyn. Men jeg kan godt lide tjekkiske film, som min far har med hjem fra Tjekkiet.
