Solgtpå 234dage
Solgt
på 234
dage
Har du en villa til salg på Fyn, skal du væbne dig med tålmodighed. Det går fortsat lidt trægt med boligsalget på Fyn. I dag tager det i gennemsnit 234 dage – under otte måneder – at sælge sin bolig.
Det viser nye tal fra boligsiden.dk, som bygger på indberet-ninger fra ejendomsmæglerne.
- Der er kommet godt gang i hushandlerne i hovedstaden og i de større byer, men på Fyn er det primært i de større byer, at salgstiden er lav.
I dag tager det for eksempel kun syv måneder at sælge sin bolig i Odense, hvor det tager helt op til ni måneder i Middelfart, før ”til salg-”skiltet igen er fjernet, siger Birgit Daetz, kommunikationschef hos boligsiden.dk.
I samtlige fynske kommuner udbydes boliger til priser, der er lavere end for et år siden. Udbudsprisen er i gennemsnit faldet med knap fem pct.
I dag koster en villa i gennemsnit 1,5 mio. kr. på Fyn, hvor en villa på landsplan i gen-nemsnit koster lige knap to mio. kr.
- Generelt er der positive tendenser i boligmarkedet i øjeblikket. Udbudspriserne er ste-get i fire ud af ti kommuner på landsplan, men på Fyn er priserne stadig faldende. Det er specielt kommuner som Langeland og Ærø, hvor prisen er faldet meget det seneste år – men også for eksempel Nordfyns Kommune har oplevet et stort fald i udbudspriser, siger Birgit Daetz.
På landsplan går det også bedre med boligmarkedet, og faldet i udbudspriserne på landsplan er faldet til kun fem pct. Det går også hurtigere, når boligen skal sælges. Salgsperioden er nu kun 208 dage, så det i dag tager cirka syv måneder at sælge sin bolig.
