lokalavisen nordvest

Tvunget af
vejen og tævet

Odense n: En ung dansk mand blev tirsdag i sidste uge aften tvunget af vejen af to andre biler, hvorved han påkørte midterrabatten på Otterupvej. Da han steg ud af sin Renault Twingo, blev han gennemtævet med et baseballbat af en af mændene fra de to andre biler.

Forud for episoden var den unge mand, der havde tre kammerater med i bilen, gennem længere tid blevet jagtet i området af de to biler, og det sluttede først, da han påkørte midterrabatten.

Politiet har anholdt to danske mænd, og de er blevet fremstillet i grundlovsforhør.

Mændene på 20 år og 21 år, begge fra Søndersø, nægtede at have presset føreren af den lille Renault Twingo af vejen, ligesom de nægtede at have banket ham med baseballbattet og smadret en rude i bilen.

De blev fremstillet for lukkede døre, fordi der stadig er to formodede medgerningsmænd på fri fod. Politiet kender identiteten på dem.

Årsagen til den dramatiske episode er endnu ukendt, men skyldes muligvis en uoverensstemmelse om en stjålet dametaske. De anholdte blev varetægtsfængslet i 14 dage.

BV

Tophistorier netop nu

Kundeservice

Telefon: 63 15 15 15 · Fax: 65 93 00 56
E-mail: kundeservice@fynskemedier.dk

Åbningstider: Mandag-torsdag: Kl. 8.00 - 16.00 · Fredag: Kl. 8.00 - 15.00
Abonnementsrettelser til næste dag senest kl. 14 hverdagen før.
Rettelser, der modtages fredag efter kl. 14 træder først i kraft tirsdag.

Har du ikke fået avisen? Ring tlf. 63 15 15 15
Mandag-fredag: Kl. 7.00 - 10.00 Lørdage og søndage: Kl. 8.00 - 10.30