Elite har aldrig sagt mig noget

Af Jens Nicolaisen

næsby: John Hansen har altid været glad for at trampe i pedalerne. Men det har været for motionens skyld og aldrig alene. Det er sjovest i flok, hvor man undervejs kan hyggesnakke og tage gas på hinanden. Glæden ved at cykle blev grundlagt som dreng i Skibhuskvarteret. Senere kom det så vidt, at han som 16-17 årig prøvede evnerne af på Odense Cyklebane.

- Jeg kørte to sæsoner på Odense Cyklebane i starten af 60’erne. Men jeg vandt kun én ting; glæden ved at cykle.

Jeg var en pivrøv. Når de andre kørte stærkt, så faldt jeg bagud. Jeg er en bedre motionist end eliterytter, for elite har aldrig sagt mig noget. Og når man ikke har kræfterne, så må man finde en anden hylde, og den fandt jeg som motionist, konkluderer John Hansen, der noget usædvanligt for sin årgang aldrig har ejet en knallert.

I en halv meter sne

I 1968 fik John Hansen arbejde på Lindø Værftet, hvor han arbejdede som rørsvejser frem til 2009, hvor han gik på efterløn. I alle årene var han en del af et halvt dusin garvede gutter, der i al slags vejr cyklede på arbejde.

- Der var en hel del, der cyklede på arbejde alt efter vejr og vind. Men vi var fast seks mand, der altid cyklede på arbejde. Selv om der var en halv meter sne, så tog man cyklen. Ellers blev man mobbet, fortæller den cyklende rørsvejser, der husker, at Fyens Stiftstindede på et tidspunkt tog billeder af de cyklende arbejdere og kaldte det for Tour de Lindø.

Selv om han i 1985 flyttede til Næsby, så fortsatte han selvfølgelig med at tage jernhesten på arbejde – 20 kilometer hver vej.

Cykler aldrig alene

Også efter overgangen til livet på efterløn har John Hansen holdt ved cykelstyret. For godt et år siden startede han motionscykelholdet Pedalmotionisterne, fordi han med egne ord ”savnede de små cykelture.” To gange om ugen cykler motionisterne en tur på de fynske landeveje, og på de ture får John Hansen alt det, han holder mest af ved at cykle.

- Jeg får rørt mig, og jeg kan samtidig tale med andre mennesker. Jeg kunne aldrig drømme om at køre en tur alene. Det ville være for kedeligt, forklarer motionisten, der også holder meget af de godmodige drillerier undervejs.

Et hold med mening

Selv om der i disse Tour de France-tider er rigelig med cykling i tv, der kan inspirere til indkøb i cykelforretninger og tempokørset på landevejene, så er det ikke noget, der får den garvede cyklist til at sætte tempoet i vejret.

- Jeg har selvfølgelig cykeltøj, men jeg går ikke meget op i udstyr. En cykelhandler sagde en gang til mig; at det er godt med alle de motionister, for de køber det dyreste syre, men den galej gider jeg ikke.

Jeg ser Tour de France i fjernsynet, og jeg synes at Chris Anker (Sørensen, red.), Fuglsang og Schleck kører godt. Men som regel kun afslutningen, og jeg drømmer ikke om at køre i de franske bjerge. Det er lige så godt herhjemme, siger John Hansen, der dog vil være parat til at gøre en undtagelse.

- Hvis jeg blev spurgt, om jeg ville deltage på Team Rynkeby, så ville jeg sige ja. Jeg kender et par stykker, der cykler med, og jeg synes, det er fascinerende med så stor en gruppe. Samtidig samler rytterne penge ind til et godt formål, og så giver det mening, fortæller John Hansen, der i en sen alder også er begyndt at løbe – selvfølgelig ikke alene.

- Jeg vil ikke være Palle alene i verden, så jeg løber med Næsby Motion, fortæller den ivrige motionist, der har løbet sit første ½ og hele marathon.