lokalavisen nordvest
Som at vende hjem

Som at
vende
hjem

Annonce:

Linse-Xpres Kontaktlinser

Ofte ligger vore priser 30 - 50% under optikerforretningernes!

John Andersen (tv) glæder sig til at komme i gang. Her står han sammen med Torben Fogtmann, Flemming Thomsen og Michael Ehmsen foran klubhuset i Bolbro Parken.
Foto: Jens Nicolaisen
bolbro: Det er ikke kun på grund af det dejlige sommervejr, at der er god stemning i klubhuset på Falen i denne periode. Sidste sæson endte med oprykning til Serie 1 for Bolbro GIF’s bedste fodboldmandskab. Klubben er stadig med i pokalturneringen og møder den 12. august Vindinges Jyllandseriehold. Der er fremgang i medlemstallet, og så har man ansat John Andersen som ny træner.

- Det er som at vende hjem, for jeg er født og opvokset i Bolbro, og jeg har spillet miniput i klubben, fortæller John Andersen, der afløser Ronnie Reifling som træner.
Som at vende hjem

Han overtager et hold, der har vind i sejlene. Sidste sæson endte med oprykning til Serie 1, og sådan noget skaber god stemning i klubben og trækker nye spillere til. Og den ny chef på sidelinien er også ramt af spændt forventning.

- Jeg glæder mig helt vildt, og jeg har aflyst ferie for at kunne starte en uge før. Jeg har selvfølgelig mine egne ideer om, hvordan vi skal spille, men samtidig skal vi også bibeholde det, som Bolbro er god til, så jeg vil langsomt sætte mit præg på holdet (læs: angrebsfodbold, red.). Spilleren får ikke penge for at spille, så det skal være positivt, så spilleren glæder sig til træning, siger John Andersen, der i går, tirsdag den 27. juli, havde sæsonens første træningssamling.
Som at vende hjem

- Jeg vil gerne have gang i den til træning. Der skal gås til den og samtidgi skal der være en glad og positiv stemning. Jeg vil gerne se holdet udvikle sig, og jeg vil gerne se personlig udvikling, forklarer John Andersen, der får Kasper Karlsen som assisterende træner.

Invasion af sønderjyder

I Bolbro GIF kniber man sig lidt i armen over successen på og uden for banen, for det er ikke mange sæsoner siden, at piben havde en helt anden lyd.

- Vi har været helt nede at vende. Der, hvor vi ikke vidste, om vi kunne stille med hold til den næste sæson, og vi var kun to tilbage i bestyrelsen, fortæller Flemming Thomsen, der er formand for fodboldafdelingen.

Klubben havde i den grad brug for tilgang af nye spillere, og den fik de fra en noget uventet kant. En gruppe sønderjyder fra Bredebro kom til Odense for at studere, og da de så sig om efter et sted at spille fodbold, så faldt valget på Bolbro GIF.

- De unge sønderjyder kom med gejst og klubånd, og de var parate til at yde. De var opsatte på at have det sjovt i klubben og villige til at træde ind i bestyrelsen, husker Flemming Thomsen, der således har sagt goddag til en 8-10 fodboldspillere fra Bredebro, der løbende er kommet til byen for at studere.

Klubben skal flytte sig

To af de spillere, der har taget turen over Lillebælt er Torben Fogtmann og Michael Ehmsen. Sidstnævnte er også medlem af bestyrelsen.

- Det er super fedt. Der er ikke langt fra ide til at gøre noget ved det, siger Michael Ehmsen om bestyrelsesarbejdet.

- Når man flytter herover og ikke kender så mange, så må man ud for at finde nye venner. Og her er sport en god måde at lære nye mennesker at kende, tilføjer Torben Fogtmann.

Med en ny sæson nært forestående er målsætningen blandt klub, spillere og træner også på plads.

- Spørger du spillerne, så vil de vinde hver gang og slutte i toppen. Spørger du klubben, så er målsætningen, at 1. holdet bliver i Serie 1. Vi vil også gerne stabilisere 2. holdet, som spiller i Serie 4, forklarer Michael Ehmsen.

John Andersen formulerer det på en anden måde.

- Der er ikke kun vores 1. hold, der skal nå langt. Det er hele klubben, der skal flytte sig, siger træneren, der første gang får mulighed for at se førsteholdet i aktion i en træningkamp på udebane mod Årslev den 4. august.

Den 12. august gælder det pokalkampen mod Vindinge i Bolbro Parken, inden Bolbro GIF sæsonstarter mod Søhus/Stige på udebane søndag den 15. august.

Tophistorier netop nu

Kundeservice

Telefon: 63 15 15 15 · Fax: 65 93 00 56
E-mail: kundeservice@fynskemedier.dk

Åbningstider: Mandag-torsdag: Kl. 8.00 - 16.00 · Fredag: Kl. 8.00 - 15.00
Abonnementsrettelser til næste dag senest kl. 14 hverdagen før.
Rettelser, der modtages fredag efter kl. 14 træder først i kraft tirsdag.

Har du ikke fået avisen? Ring tlf. 63 15 15 15
Mandag-fredag: Kl. 7.00 - 10.00 Lørdage og søndage: Kl. 8.00 - 10.30