Romer påTarupBibliotek
Romer på
Tarup
Bibliotek
pr-foto
Knud Romer er uddannet i litteraturvidenskab og fik sin skønlitterære debut i 2006 med den meget omtalte og roste roman ”Den som blinker er bange for døden”. Den blev oversat til 12 sprog og for den bog modtog han flere priser og æresbevisninger - bl.a. ”De Gyldne Laurbær” og Weekendavisens litteraturpris.
For øjeblikket er forfatteren i gang med en ny roman ”Kort over paradis” som bl.a. foregår i Teheran i 60erne og 70erne under Shahens styre. Romanen skulle allerede være udkommet, men er blevet udsat. Ikke desto mindre vil forfatteren vil fortælle historien OM historien. Og det er noget af en historie!
Ud over at være forfatter er Knud Romer også reklamemand og ivrig debattør. Blandt andet er han kendt som deltager i DR-programmet ”Smagsdommerne” inden for områder som litteratur, kunst og kultur.
Billetpris: 50 kr. – 40 kr. for medlemmer af bibliotekets arrangementsklub ”De Nysgerrige”
Billetbestilling: www.Billetto.dk
