Lokale foreningerog skolertjener millionerpå lotteri
Lokale foreninger
og skoler
tjener millioner
på lotteri
Peter Mygind er ambassadør for Julelotteriet og ser ud til at være godt tilfreds med resultatet. pr-foto
Foto: Kim Agersten
I alt har 595 foreninger, skoleklasser og idrætsklubber tjent 3 millioner kroner ved at sælge julelodder – og med til at bidrage til det gode resultat er også foreninger, klubber og skoler fra lokalområdet.
Det er 5. år i træk, at Børnehjælpsdagen oplever en stigende interesse for hjælpeorganisationens Julelotteri, og resultatet viser en flot omsætning på over 7,1 millioner kroner. Det er en stigning på 26 procent i forhold til Julelotteriet 2010.
Resultatet er baseret på en stor indsats fra tusindvis af børn og unge, der – gennem en forening, skoleklasse eller idrætsklub – har solgt julelodderne i deres lokalområde.
I alt har 595 tilmeldte foreninger/klasser solgt 355.000 lodder i perioden den 31. oktober til 24. december 2011.
Overskuddet fra Julelotteriet går til Børnehjælpsdagens arbejde for de 15.000 anbragte børn og unge, der bor på en døgninstitution, et opholdssted eller hos en plejefamilie i Danmark.
Børnehjælpsdagen er en landsdækkende hjælpeorganisation, der - året rundt - støtter de anbragte børn med gode oplevelser og kompetencegivende aktiviteter. Du kan læse mere på www.bhd.dk
