Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:
Manden fra skilteskoven

Manden fra
skilteskoven

Annonce:

OPLEV SKAGEN

Nyd et par sommerdage i feriehus på Skagen Strand

Alle Jørgen Røn's skilte er lavet som vektografik. Det gør det muligt at printe skiltene ud i høj kvalitet uanset størrelse. (
Foto: Jens Nicolaisen)

Artiklen er hentet i arkivet

Jørgen Røn ved noget om skilte, som andre ikke ved - Vel at mærke skilte til modeljernbaner
Af Jens Nicolaisen

næsby: I et lille rum i hjemmet i Næsby holder holder firmaet "Skilteskoven" til. En "Køkkenbordsfabrik" som Jørgen Røn kalder sit lille firma, der har specialiseret sig i skilte i størrelsen 1:87 til modeljernbaner.

- Jeg købte for nogle år siden en pakke vejskilte hos en hobbyforhandler. Skiltene var af en type, hvor man gnubber piktogrammet fast på et plastikskilt, men det gik ikke godt. Halvdelen blev siddende, og det dur jo ikke.

Så måtte jeg finde en anden løsning, og det blev fotopapir med en selvklæbende bagside. Hvordan den er sat på, det er en produktionshemmelighed, forklarer Jørgen Røn og smiler.

Fra ruder konge

Jørgen Røn har med egne ord været "togtosset" siden han fik sit første tog i julegave som 6-årig - et Märklinlokomotiv med to passagervogne.

Hobbyen holder han kørende ved siden af sit arbejde som pædagogisk konsulent på Teknisk Fakultet, Syddansk Universitet.

Siden starten i 2002 har Jørgen Røn arbejdet med at udvikle sine skilte, og i dag har han et produkt, som han er tilfreds med.

- De er bragt ned til 1:87 - samme størrelse som modeltog.

Skiltene har jeg som vektorgrafik, så de ikke bliver takkede, når de skrives ud.

Jeg kunne faktisk printe mine vejskilte i fuld størrelse, uden det bliver et problem.

Udfordringen har været at få lavet alle danske vejskilte fra ruder knægt til i dag, for modelfolk har gerne deres egne epoker, som for eksempel dengang man gik over til dieseldrift, siger Jørgen. Røn, der i dag er leveringsdygtig i knap 3.000 forskellige skilte fra Danmark, Norge og Sverige.

Skiltene er for langt hovedparten fundet ved research på internettet, hvor især Vejdirektoratets hjemmeside har været en god kilde.

Små finurligehder

Inspirationen til firmanavnet er hentet i den virkelige verden.

- Jeg kan godt lide små finurligheder, så jeg kalder firmaet Skilteskoven, fordi jeg efterhånden havde lavet så mange.

Men du kan jo også bare se ude i trafikken. Nogen steder er der plastret til med skilte, fortæller skiltemanden, der også er begyndt at tegne logoer til lastbiler, varevogne, biler og containere.

Titlen som skilteproducent i skalaen 1:87 er imidlertid ikke noget, man bliver rig af.

Folk, der samler modeltog og bygger jernbaner er mest fokuseret på togene, når de bruger penge på hobbyen. Nederst på udgiftslisten står skiltene.

Der er heller ikke en branche, der påkalder sig imponerede udbrud fra omgivelserne.

- Min kone synes måske nok, det tager lidt rigelig tid, men det er min hobby.

Det er heller ikke den bedste scorerreplik.

Man skal nok være interesseret i modeltog for at synes, det er sjovt at snakke om, forklarer Jørgen Røn, der ingen problemer har med at have sin hobby for sig selv.

- Det er kun mig, der er togtosset i familien, men det tror jeg, er meget normalt," siger skiltemanden, der selv bruger skiltene flittigt til sit egen jernbanemiljø.

- Det er ikke det vigtigste for mig at køre med toget.

Det vigtigste er at bygge noget op, der ligner virkeligheden, og her er skiltene en vigtig del.

Skiltene betyder, at miljøet bliver autentisk. , slår Jørgen Røn fast.

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70