Tarup: På Paarupvej 7 i Tarup kan du nu få styr på dine rygproblemer. Kiropraktor Marianne Foverskov har startet KiropraktorHuset, hvor hun tilbyder behandling af smerter i hele kroppen, der stammer fra blandt andet nakke og ryg. Marianne Foverskov blev uddannet kiropraktor på Syddansk Universitet i 2003 og er autoriseret af den danske sundhedsstyrelse og Dansk Kiropraktor Forening.