Præst: Werner Elof Sørensen takker af efter 33 år som talerør for kristendommen i Lumby og Stige Sogne

Søhus: Det var ikke faderens skyld, at snart afgående præst Werner Elof Sørensen valgte teologi-studiet. Dog billigede han sønnens valg med disse ord:

- Religion og forfængelighed. Det er der penge i, genkalder præsten sig, da han husker tilbage.

Det med forfængeligheden var møntet på søsterens gebet som frisør i Californien. Det er der muligvis penge i, som faderen sagde.

- Jeg opdagede, han tog fejl. Så mange penge er der ikke i at være præst. Men det er ligemeget. Det er jo ikke det, det går ud på, fortæller Werner Elof Sørensen efterfulgt af høj latter.

Hvis det var udsigten til rigdom, som gjorde udslaget for præstens karrierevalg, så havde han siddet et andet sted end konfirmandundervisningslokalet i Søhus Præstegård og fortalt om sine gerninger igennem livet. Han kunne eksempelvis have stirret ind i en computerskærm.

- Jeg overvejede en masse andet dengang. Jeg kunne være blevet EDB-tekniker. Jeg lavede hulkort i slutningen af 1960'erne. Det var et studiejob og der var penge i det. Jeg blev spurgt, om det var noget, jeg ville fortsætte med. Det interesserede mig ikke, fortæller Werner Elof Sørensen, som skulle flere prøvelser igennem, før gud fandt ham.

Psykologi og filosofi stødte han på undervejs og han overvejede elektrikerfaget.

- Hvis det var gået rigtig godt, var det ingeniør over elektriker. Jeg ville gerne have været med på Storebæltsbroen, siger han.

Præcis 33 år

Præstegerningen ender Kristi Himmelfartsdag. Det er torsdag 29. maj. Så er det meget tæt på at være præcis 33 år siden, at han begyndte. Det var nemlig også på himmelfartsdagen.

- Jeg kiggede på papiret til den prædiken jeg holdt første dag. Enten har jeg ikke udviklet mig eller også havde jeg fat i det væsentlige allerede dengang, griner han.

Dengang var året 1981. Et godt stykke tid før, gik Werner Elof Sørensen på Hellig Kors Skole på Nørrebro. I dag hedder den Blågårdsskolen.

Han er fra Nørrebro og det var i skolen, han lærte at snakke. Alternativet var langt værre.

- Det var en hård skole. I det miljø havde man to muligheder. Enten skulle man have musklerne, og det har jeg altså ikke, eller også skulle man have en mund, der kunne snakke, siger han og peger på sine læber.

Man skal være døv for at undgå lyden af hans røst, hvis man befinder sig i samme lokale. Ikke fordi, han snakker højlydt, men fordi han snakker hele tiden. Det ved han selv. Men han mener, at så længe der er væsentlighed og substans i og bag ordene, så har de deres berettigelse. I Werner Elof Sørensens øjne er det meget simpelt.

- Det væsentligste er at leve i guds kærlighed og tilgivelse. Det har jeg intet haft imod at bruge mit arbejdsliv eller min pensionisttilværelse på, fortæller han.

Men hvad så, når man dør - hvad sker der så?

- Vi ved det jo ikke, men jeg tror vi opstår fra de døde hos vorherre. Hvordan det former sig, vil vise sig til den tid.

Hvem eller hvad er gud?

- Det er godt at sige hvem, for gud åbenbarede sig som Jesus Kristus. Der er også den skjulte gud, for gud er større end os. Han har skabt os og han frelser os. Derfor må han være skjult. Hvis gud var synlig, ville vi gennemskue ham.

Hvad skal der ske, når dit præstehverv ophører?

- Jeg skal gå og hygge og være mere mig selv.

Han bremser sætningen og stirrer ud i luften i et tomt øjeblik.

- Jeg har altid været mig selv, men jeg skal være lidt mere Nørrebro, smiler han.

Werner Elof Sørensens sidste gudstjenester finder sted torsdag 29. maj i Lumby Kirke klokken 9.30 og 11 i Stige Kirke.