Rå jul

Det var lidt koldt og det var lidt dyrt, men pakhuset er med på moden og bidrager i stor stil til Odenses erklærede mål om at være en storby. I weekenden var der julemarked og bingo

Storms: Hvis man satte sig ned et øjeblik, rensede tankerne for al udenomsstøj, tog de nøgterne briller på og rettede blikket imod Storms Pakhus, ville man undre sig over, hvorfor i alverden den store hal på grænselandet imellem havn, Åløkkekvarteret og centrum er blevet så populær.

For på en dag med kindbidende temperaturer, er der ikke så meget tvivl om, hvorvidt jakken skal forblive på, selvom man er trådt indenfor.

Hele vejen ned ad midterkorridoren stjal lyskæderne opmærksomheden fra duftene som slangede sig ind og ud af næseborene med angreb fra både højre og venstre flanke.

Fra artiklen

Af hensyn til risikoen for en ordentlig snottud bliver den på. Pakhusets øvrige gæster har fundet frem til samme vurdering.

Og der er mange af dem. Gæsterne. De spiller bingo og enkelte af dem drikker gløgg til 60 kroner koppen. I en kold hal.

Panden har rig lejlighed til at slå sig selv i mange folder, hvis ejermanden tænker for hårdt over det. For et logisk ræsonnement fortæller, at den gløgg enten er filtreret i pandaskind eller er bundet op på en forkert valuta.

Mener de zimbabwedollars?

Nye Odense

Alligevel bugner det med folk. Og de smiler. Og hygger sig. Og denne journalist må erkende, at første besøg i det mangeartede madmekka giver lyst til mere.

Det er en rå hygge. Sådan én, der i et lille land som Danmark med blot én metropol, kun har mulighed for at overleve i København. I hvert fald indtil nu. År 2017.

Hvis Storms Pakhus havde set dagens lys i sin nuværende form for 20 år siden - måske endda kun 10 år siden - er det langtfra sikkert, at blot halvdelen af den succes stedet lader til at nyde nu, havde været til stede.

Men Odense er vokset med opgaven og sine bestræbelser på at blive en storby. Det indebærer blandt andet at købe rasende dyr gløgg og sidde med vanter på indenfor.

Det lyder en anelse hånligt, men det er det ikke. For det er nok snarere kun et udtryk for en sund levestandard, som har bragt os hertil. Vi omfavner mere. Vil betale gode penge for kvalitet og for at hygge os. 

Det er vel essensen af et rigt samfund - at der er råd til at punge ud for de varer, som vi i sagens natur vel godt kan tillade os at kalde overflødige.

Storbygryden i kog

Hvad julemarkedets stande opkræver i mammon for de falbudte varer, fangede vi faktisk ikke. Avisen ville opleve stemningen, som var i top.

Bingospillerne sad koncentrerede og lyttede til opråberens røst, alt imens den cirkelformede, kulørte ammunition imellem fingrene blev pløkket af sted efter pladens tal, når de rigtige kugler blev trukket. Fine præmier var på højkant denne lørdag eftermiddag, hvor blandt andet en Tinderbox-billet udgjorde den mere attraktive del af rovet.

Hele vejen ned ad midterkorridoren stjal lyskæderne opmærksomheden fra duftene som slangede sig ind og ud af næseborene med angreb fra både højre og venstre flanke.

Kaffe, pommes frites, krydderier, 60 kroners gløgg. Mmmm.

I enden var der værksted, salg af slik, gran, dekorationer, figurer og alt muligt andet tænkeligt, som kan anspore til julecentrerende tanker.

På vej ud varmede denne journalist sig ved en olietønde som i bedste Chicagostil flammede op til gavn for de frysende. Dog med den monumentale forskel, at de hjemløse ikke lod til at være i nærheden.

Pakhuset er lidt af en uside down verden på mange punkter, men sikkert og vist er det. Odense har fået endnu en ingrediens til storbygryden med dette påfund. Vi aflægger med garanti en visit igen.

  • Af: