Hyldest

Stort set hele livet har Kurt Hansen været den vildfarne kugle på en karriereroulette, der kunne bringe ham geografisk og fagligt fra yderlighed til yderlighed. På Galleri Galschiøt-feltet har kuglen dog siddet fast i 23 år - og der bliver den nok

Næsby: - Ved du hvad, Kurt? Du er sgu noget helt særligt. Du er i hvert fald den første, jeg har været til fest hos, som holder en så stor 71 års fødselsdag.

En gæst trykker fødselaren i hånden. Og han har ret. Sjældent er selv runde fødselsdage så pompøse. Live-musik, en overflod af vin, et stort gavebord og masser af receptionsmad. Og ikke mindst et væld af krammere fra de mange indbudte gæster til hovedpersonen.

Kurt Lilliendal Hansen

Født i 1946 og opvokset i Odense.Uddannet malersvend i 1968. Drog året efter til Australien og ernærede sig som opalgraver i tre år.

I 1972 vendte han hjem og mødte Vita - hans livsledsagerske.

Blev skibsbygger-sjakbajs på Lindø og semere hen skovarbejder, inden han i 1978 prøvede kræfter med hvervet som socialpædagog.

I 1984 blev han leder af Odense Erhvervstræningsskole, hvor han var i 10 år, inden Jens Galschiøt hev ham med til Næsby.

Har to sønner med hvem han har dyrket interessen for middelalderen og været meddrivende af foreningen Scramasax.

Fik i den forbindelse hovedrollen som Kong Knud i egnsteatrets opførelse af Drabet på Knud den Hellige.

Har siden 1994 været problemknuser og alt muligt andet i Galleri Galschiøt.

- Nogle mennesker er hurtige og andre er langsomme. Det tog mig 71 år at blive 70, siger Kurt Hansen til gæsten, hvorefter de begge griner.  

Får brikkerne til at passe

I den bedste af alle verdener ville Kurt Hansen have fejret festen for præcis et år siden. Men en på daværende tidspunkt presset kalender bød ikke på de bedste betingelser for festivitas hos Galleri Galschiøt - fødselarens arbejdsplads.

Når man laver kunst, så flyver ballonerne nogle gange líge højt nok. Så skal de hales ned igen, så de ikke flyver væk. Jeg er her for at få skabt ro og finde løsninger, hvis der opstår panik og sørge for, at tingene ikke stresser vildt op. Jeg skal få brikkerne til at passe

Kurt Hansen

- Når Jens (Galschiøt red.) har rund fødselsdag, så holder jeg noget for ham og omvendt. Det har vi gjort de sidste par gange, forklarer Kurt Hansen, som for næsbyværkstedets maestro er, hvad en kop er for kaffe - uden koppen sjasker det hele ud på gulvet.

- Når man laver kunst, så flyver ballonerne nogle gange líge højt nok. Så skal de hales ned igen, så de ikke flyver væk. Jeg er her for at få skabt ro og finde løsninger, hvis der opstår panik og sørge for, at tingene ikke stresser vildt op. Jeg skal få brikkerne til at passe, siger Kurt Hansen.

 

Højre hånd

Kommentarerne går i hak som en flænget lp. Mange bemærker finurligheden i Kurt Hansens fødselsdagsgilde her et år senere.

Det er også en smule uortodokst, men hvad andet kan man forvente fra en arrangør, der har voksfisser på kaskelothvalsniveau liggende som det første, når man træder ind i værkstedshallen.

 - Sådan er det. Vi kan have utroligt travlt herude og så kan tingene ikke blive helt, som de normalt bør være, forklarer Kurt Hansen, der egentlig ufrivilligt opsummerer det omvendte af det problem mange af hans jævnaldrende går med - at udfylde tiden.

- Jeg har været her i 23 år og hvis alt går vel, så er jeg her minimum til jeg er 80. Henad vejen har jeg nedtrappet min tid, så jeg har fri hver fredag. Det er jo ikke helt stillestående arbejde her, siger han, imens en gæst fletter ind i snakken.

- Manden, der har flyttet mest jern, griner hun og problemknuseren griner med.

Manglede en makker

Jeg kan faktisk ikke overskue, hvad jeg skulle gøre uden ham. Mine kunstkollegaer ville give deres højre arm for en makker som ham.

Sådan skriver Jens Galschiøt i indbydelsen til festen. Det lå ellers ikke i kortene, at de to skulle krydse karriereklinger. For Kurt Hansen var leder på Odense Erhvervstræningsskole, da han smed ansvaret i 1994 og greb fat i tøjlerne på et helt andet væsen.

- Vi kom til at sidde ved siden af hinanden til en nytårsfest. Jens manglede en fast makker og jeg havde lyst til at prøve kræfter med bronzestøbning, kunst og happenings. Så vi gav hinanden hånd på det.

En knægt

For den gængse jobmarkedsrytter ville det virke angstfremkaldende helt frivilligt at kaste sig ud i så ukendt farvand. Men Kurt Hansen har mange gange før svømmet uden hverken redningskrans eller destination. Der er blevet slugt et par mundfulde vand undervejs, men han er aldrig druknet i det mangeartede jobhav.

Malersvend, opalgraver, skovarbejder, pædagog, yachtskipper, skuespiller, skibsbygger, smykkesmed, bronzestøber og flere betegnelser kunne uden lyv plastres på ham.

Et eventyrligt liv, der kunne skrives bøger om og som i arbejdsmæssig henseende nok har sin slutning her i galleriet og sammen med makkeren, som har betydet meget.

- Det har været givtigt. Især fordi vi har kunnet diskutere alt, som havde vi kendt hinanden i 100 år. Hvis ikke det havde været sådan, havde jeg fundet udgangen for længst. For Jens er bare en knægt. Få år år yngre end mig, men stadig bare en knægt, siger han med et eftertænksomt smil, inden han går ind og føjer sig til det festlige selskab.

  • Af: